✓ 2-7 dages levering ✓ Sikker betaling ✓ Fri fragt ved køb over 600 kr.

Køb begge bøger i Græskarserien til en ekstra god pris, og få en gysende god læseoplevelse!

Græskarserien består af uhyggelige bøger skrevet af forskellige forfattere. Serien henvender sig til børn fra 10 – 13 år.

Der er indtil videre to bøger i serien:
Gå aldrig med fremmede af Dorte Roholte

De dødes nat af Mette Mika Werner

Omslag til Græskarserien er lavet af René Allan Nielsen
Hardcovers i A5 format.


--------------

Gå aldrig med fremmede
Af: Dorte Roholte

Pludselig flyver damen et langt og hurtigt skridt hen mod de to drenge, mens hun hvæser. Hun gør sig også krumbøjet og stikker hovedet frem mellem skuldrene, så hun kommer til at ligne en grib. Samtidig glider hendes slør ned og væk fra ansigtet. Det hele sker så hurtigt, og jeg kan kun se hende bagfra. Men i hvert fald har hun en vildt uhyggelig paryk på med gråt hår i lange totter og bare pletter i hovedbunden.

Ellen glæder sig enormt til sin første halloween-fest hos klassekammeraten Ludvig. Hun har prøvet sit flagermus-kostume tusind gange sammen med sin veninde, Sofia. De skal følges til festen.
Men uden for Ellens hus er det ikke Sofia og hendes mor, der er klar til fest, det er en gammel kvinde med slør for ansigtet. Hun vil have Ellen til at gå med sig. Ellen ved godt, at hun ikke må gå med fremmede …


--------------


De dødes nat
Af: Mette Mika Werner

”Er ruten altid så noia?” spurgte Anton bagerst.”Nej,” svarede både Lea og jeg samtidig.”Det lyder altså, som om nogen følger efter os,” sagde Anton.Jeg standsede og kiggede igen bagud på stien. Der hang spindelvæv og sort, blafrende stof ned fra træerne. Over os var en stor edderkop med lysende, røde øjne. Den uforklarlige, knirkende lyd bag os standsede et øjeblik efter, vi gjorde.Jeg stivnede. Hårene rejste sig på min krop. Vi havde alle sammen hørt det.


Røgmaskiner, blod og monstre. Magnus’ familie har det hele. Hvert år inviterer de familie og venner til De Dødes Nat – en kæmpe fest, hvor de mindes deres afdøde. Men da gadelamperne pludselig blinker, og en mørk skygge dukker op, er det ikke Halloween-dukker, som skræmmer Magnus og hans venner.
Er det bare deres ærkefjende, Nico, fra klassen, eller er der noget andet i mørket?